Der er mange situationer, der kan give os gåsehud. En kold vind, der blæser igennem uden varsel, det dybe blik fra vores livs kærlighed, koncerten med vores yndlingssanger eller måske en fantastisk historie. Forskellige oplevelser kan give os gåsehud, og selvom videnskaben ved, hvordan det sker, kan den stadig ikke forklare præcis hvorfor.
Se også: Hvorfor søgningen 'black woman teaching class' på Google fører til pornografi
Ligesom i hovedbunden har vores hår rødder, hvor der er små muskler, der, når de spændes eller trækkes sammen, får det til at stå oprejst. Mekanismen er relativt enkel, men mysteriet ligger i at dechifrere hvorfor. Hvorfor har kulden og noget, der bevæger os, nøjagtig samme effekt på os?
Den mest acceptable teori er overlevelsesinstinkt. For længe siden havde vores forfædre meget mere hår, end vi har i dag, og de rejste sig for at danne et isolerende lag, når det var koldt, eller for at advare os om fare. Men det forklarer ikke, hvorfor vi får gåsehud, når vi hører vores yndlingssang, vel?
Se også: 10 store kvindelige instruktører, der var med til at skabe filmhistorien
Ifølge forskeren Mitchell Colver fra University of Utah er stemmebåndene hos en erfaren sanger trænet til at skrige i takt, og vores hjerner mærker disse vibrationer på samme måde, som hvis vi var en person i fare.
Når "faresituationen" er overstået, frigiver hjernen en strøm af dopamin, som er et lykkefremkaldende kemikalie. Kort sagt er kuldegysningen som en følelse af lettelse over, at vi indser, at vi ikke er i fare og kan slappe af. Den menneskelige krop er virkelig ret fantastisk, er den ikke?